Ordenens hemmelighed

(Et svarbrev)

Kære NN,

Tak for mail. Det er altid spændende at få tilbagemeldinger fra folk, der har været inde på min hjemmeside. I dette tilfælde også Ordenens officielle hjemmeside, hvor jeg ligeledes har en del skriverier.

Jeg er selv i gang med at læse den bog, du omtaler Dan Brown´s "Da Vinci Mysteriet" (Kbh. 2004). Der er i nyere tid skrevet et utal af romaner om hemmeligheder, der hævdes at være forvaret i diverse ordenssamfund. Det lader til at være et populært emne. Her kommer nogle af titlerne:

• Oscar Capelli: Rhapsody for a Unicorn (London 2002)
• Knight & Lomas: The SecondMessiah (London 1997)
• Knight & Lomas: TheHiram Key (London 1997)
• Umberto Ecco: Foucaults Pendul (Forum 2000)
• Picknett & Prince: The Templar Revelation (London 1998)
• Picknett & Prince: Turin Shroud (London 2000)
• Baigent, Leigh & Lincoln: The Holy Blood and the Holy Grail (London 1996)
• Baigent, Leigh & Lincoln: The Messianic Legacy (London 1996)
• Baigent & Leigh: The Temple and the Lodge (London 1998)
• Keith Laidler: The Head of God (London 1999)
• Keith Laidler: The Divine Deception (London 2000)
• Dan Brown: Engle og Dæmoner (Kbh. 2004)

Alle disse bøger kredser på hver sin måde om den påstand, at der findes religiøse eller historiske hemmeligheder, som nidkært vogtes af ordenssamfund af forskelligart, men i ingen af bøgerne føres der holdbare beviser. Flere af disse bøger giver imidlertid den ukritiske læser det indtryk, at "der må være noget om snakken" og i mange tilfælde har det ført til den opfattelse, at netop frimureriet må være et arsenal af mystiske hemmeligheder, som det på mirakuløs vis er lykkedes at holde skjult for alverdens historikere. Det har desværre medført, at mange har søgt optagelse i forventning om at opleve, hvad der viser sig kun at eksistere i romanforfatternes fantasi.

Fra Ordenens side prøver vi, så tit det er muligt, at understrege, at "Ordenen har ingen hemmeligheder". Vi har forskellige ting (ritualer, symboler osv.), som vi gerne holder for os selv, men dette er noget helt andet end romanforfatternes forestillinger. Undertiden har man virkelig en følelse af, at de selv tror på, at logerne forvarer sensationelle hemmeligheder, som hvis de blev afsløret, ville forandre verdenshistorien eller vælte fundamentet under de kristne kirker. Ak ja!

Og så er sandheden den ganske enkle, at frimureri er en vej til forædling gennem oplevelse. Oplevelsen består i en genial kombination af ord (ritualer) og synsindtryk (symboler). Ritualerne og symbolerne smelter sammen i det øjeblik oplevelsen sker, men begge dele vil nok være vanskeligt forståelige, hvis de rives løs fra oplevelsen. For den, der har mødt disse ting i selve oplevelsens situation, vil de imidlertid have blivende værdi. Hvis en udenforstående skulle blive bekendt med ritualer eller symboler, vil han utvivlsomt gøre sig sine tanker om dem, men han vil ikke have nogen mulighed for at styre disse tanker i den tilsigtede retning. Derfor prøver frimureriet at lægge et slør over disse ting, indtil de kan vises åbent i forbindelse med optagelsen eller det videre forløb i Ordenen. Andre hemmeligheder har frimureriet ikke. Folk, der har læst bøger som de ovenfor nævnte, kan blive slemt skuffede, når den ventede sensation udebliver.

Lidt om optagelsesproceduren. Det er rigtigt, som du antager, at man "indstilles" til optagelse af en (eller to) frimurer(e), som man kender. Kontakten kan etableres på to måder. Enten ved at en frimurer opfordrer en bekendt til at blive medlem eller ved at den pågældende selv henvender sig til en frimurer, som han kender. Kender man ikke nogen, der i forvejen er frimurer, kan man udmærket selv kontakte den loge, som man gerne vil være medlem af. Logen sørger så for, at to af dens medlemmer tager sig af det videre fornødne.

De forskellige loger holder regelmæssigt såkaldte informationsmøder, hvor medlemmerne kan deltage sammen med bekendte, der har vist interesse. Sædvanligvis ansøger man ikke officielt om optagelse, før man har deltaget i et sådant møde.

Der findes i Danmark tre forskellige frimurersystemer, nemlig Den DanskeFrimurerorden (Blegdamsvej), De Gamle Pligter (også Blegdamsvej) og Det Danske Frimurerlaug (Smallegade). Ordenen arbejder efter det såkaldte svenske system, der er positivt kristent og har som optagelsesbetingelse, at den søgende er døbt med den kristne dåb og bekender sig til den kristne tro. De to andre systemer har ikke denne bestemmelse.

På Blegdamsvej arbejder der en række forskellige loger. Der er altid mindst et par stykker af dem i arbejde på hver af ugens fem første hverdage. Hver loge har sin faste ugedag og hvis man ikke søger kontakt gennem et medlem af nogen bestemt loge, kan man jo meget praktisk gøre sig sine tanker om, hvilken ugedag man helst vil afsætte til at gå i loge.

Med venlig hilsen
Niels Aarup