Mistænkeliggørelse

(En replik)

Ingen vil formentlig anfægte en forfatters ret til at digte, så længe han skriver skønlitteratur. Anderledes forholder det sig, hvis han skriver ting, der giver sig ud for at være saglig information.

I Weekendavisen 3-9/10 2003 fremfører "historiker"og forfatter Kurt Villads Jensen nogle mildt sagt besynderlige postulater. Vi tillader os at sætte den ene af stillingsbetegnelserne i anførselstegn, da artiklen vrimler med påstande, som ingen seriøs historiker formentlig ville vove at lægge navn til. "Præster er præster for alle", proklameres det i overskriften. Jamen det er da så sandt, som det er skrevet. Herefter brister logikken imidlertid, idet "historikeren" hævder, at en præst, der er frimurer, ikke er præst for alle. Han må gerne - stadig ifølge "historikeren"s uforgribelige mening være medlem af en svæveflyveklub, men ikke af en loge, for der lover man rask væk "frelse til medlemmerne og ikke til nogen andre" og der "tror man på en gud, som er forbeholdt de troende inden for frimurerordenen".

Nu står det ikke helt klart, hvor "historikeren" har disse oplysninger fra. I Den Danske Frimurerordens vedtægter, som er offentligt tilgængelige, står der bl.a.: "En frimurerbroder bør i al sin færd vise ærefrygt for Guds i Den hellige Skrift åbenbarede ord, som han flittigt bør læse."

Der skal vist en del uelskværdig fantasi til at forestille sig, at dette handler om nogen anden gud end Ham, der i både kirkelig og frimurerisk sammenhæng staves med stort G.

Tilsyneladende vil nogle mennesker gerne forestille sig, at frimureri og kristendom er uforenelige modsætninger. Påstanden kan også læses på Kirkeministeriets offentlige debatside, hvor en indsender frejdigt hævder, at der er tale om "en anden Gud". Der findes ganske vist (især i Sydeuropa) afskygninger af frimureriet, hvor gudsbegrebet med tiden er blevet temmelig udflydende, men det virker meget vildledende, når det kritikløst antydes, at dette skulle være en karakteristik af dansk frimureri, der i 1858 fulgte Sveriges eksempel og vendte tilbage til frimureriets oprindelige basis, som er troen på Bibelens Gud.

"Præster er præster for alle". En påstand kan formuleres så bredt, at den bliver intetsigende. En præst er præst for de mennesker, som han er ansat tilat være præst for. Det vil sige beboerne i det sogn, han er ansat i. Han har ingen forpligtelser uden for sit sogn, medmindre der udtrykkeligt er taget højde for det ved ansættelsen. Almindeligvis påtager en præst sig gerne de opgaver, der melder sig. Vil en gruppe mennesker trække på en præsts teologiske viden, kalder man det en studiekreds eller bibelkreds og det står enhver præst frit for at deltage i frivilligt arbejde, uanset om det har faglig relevans eller på anden vis kan have hans interesse. Det er nødvendigt for enhver præst at hente inspiration til sit arbejde og et antal præster har fundet ud af, at der i frimureriet er en frugtbar mulighed for at arbejde med kristentroens grundbegreber på en måde, der kan give ret så spændende indfaldsvinkler.

Undertegnede, der er pensionist, har ingen andre præstelige forpligtelser, end hvad jeg til enhver tid påtager mig frivilligt. Jeg er ikke præst for alle og jeg er f.eks. under ingen omstændigheder præst for den skrivende "historiker", hvad han formentlig også ville have sig frabedt. Havde jeg været hans præst, ville jeg på det kraftigste have anbefalet ham at studere Luthers lille katekismus, hvor især forklaringen til det ottendebud er lærerig. Det er der, hvor det hedder: "Du må ikke vidne falsk mod din næste" - "Hvad vil det sige?" - "Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, udleverer og bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men derimod undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i bedste mening".

Og til sidst skal lige endnu en misforståelse korrigeres. "Historikeren" påstår, at man ikke kan søge optagelse i Den danske Frimurerorden. Jo det kan man! Samtlige medlemmer har søgt om at blive medlem. Det har de gjort enten på eget initiativ eller tilskyndet af en god ven. Enhver, som opfylder de givne betingelser, kan blive optaget. De vigtigste af optagelsesbetingelserne kan læses på siden: En god skole. Se også: Kan præster være frimurere?

Niels Aarup, Oktober 2003